Grahamsboller med gulerødder

ca. 16 stk.

Ingredienser

½ liter håndvarmt vand
50 g gær
3 dl gulerødder, fintrevne
2 tsk. groft salt
1 æg, sammenpisket
3 spsk. olivenolie eller en god rapsolie
200 g grahamsmel
ca. 700 g hvedemel

Fremgangsmåde

Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt gulerødder, salt, æg, olie og grahamsmel. Rør hvedemelet i lidt efter lidt. Ælt dejen igennem med så meget mel den kan tage, til den bliver glat og smidig. Læg dejen tilbage i skålen, dæk den til og stil den lunt til hævning i ca. ½ time.
Ælt dejen igennem igen og del den i 16 stykker, som trilles til boller eller formes til små flutes. Sæt på bageplade og rids dem let med en skarp kniv. Lad bollerne efterhæve tildækket i endnu ½ time. Bag dem i en forvarmet ovn ved 225 grader i 15-20 minutter.