4 pers.
Ingredienser
400 g friske, grønne asparges
2 skiver serranoskinke
12-16 tigerrejer, uden skal, rå
3 spsk. olivenolie
saft og skal af ½ citron
1 spsk. frisk, revet ingefær
1 lille løg i tynde ringe
1 spsk. smør
½ tsk. sukker
1 appelsin
4 spsk. Cointreau (appelsinlikør)
stødt ingefær
salt, friskkværnet peber
frisk koriander eller bredbladet persille til pynt
Fremgangsmåde
Bræk det nederste af aspargesene. Mariner asparges og rejer i olie, citronsaft, -skal, frisk ingefær, salt og friskkværnet peber. Lad det trække i ½ time. Skær appelsin i 1 cm. tykke skiver og læg dem i en foliebakke. Hæld Cointreau over og drys med stødt ingefær. Lad det trække i ½ time. Læg løgringe i en lille foliebakke, fordel sukker og en god klat smør over.
Grill den lille foliebakke over direkte varme i 3-5 minutter, flyt til inddirekte varme. Brun hurtigt de 2 skiver serranoskine og læg dem til side. Tag asparges, rejer og appelsinskiver op og grill dem over direkte varme på en smurt rist i 3-5 minutter. Vend ofte.
Servering:
Læg en skive appelsin i bunden og byg så op med løg, rejer og asparges. Dryp med den resterende cointreau-marinade. Pynt med frisk koriander eller bredbladet persille og smuldret skinke.