Del jorden
Del Jorden
Hjemmeside: Deljorden.dk
Område: Hele Danmark
Brug: En forening for alle, der interesserer sig for økologisk havedyrkning og selvforsyning. De fleste af vores medlemmer er helt almindelige danskere i villahaver, der kan lide at få jord under neglene, nyde hjemmedyrkede kartofler og som elsker den summende lyd af vilde bier i haven.
Deljorden.dk
Del jorden er en deleside som landsforeningen Praktisk Økologi står bag. Foreningen er for alle som elsker at få jord under neglene med interesse i økologisk havedyrkning og selvforsyning. De fleste medlemmer i foreningen er helt almindelige danskere i villahaver som elsker hjemmedyrkede grønsager, de ny opgravede kartofler på en sommerdag og lyden af de summende vilde bier i haven. Lyder det ikke idyllisk? ? Du kan også blive en del af dette!
På Deljorden.dk kan du med andre haveglade snakke om hvad der rør sig i haven netop nu. Der er rig mulighed for at glæde andre med at dele ud af overskydende frø, stiklinger, kompost og planter fra egen have. Modsat er det også stedet hvor man kan søge fælleshaver, byhaver, Kolonihaver, eller personer som har overskydende plads.
På siden findes der tre hovedkategorier som vi herunder vil komme nærmere ind på.
“Vi skal have grønne dyrkningsfællesskaber, private haver og bylandbrug i alle landets kommuner. For mange millioner mennesker verden over har haven og dyrkningen af egen mad i byen fået en ny og vigtig betydning. Det er ikke bare en måde at komme i kontakt med naturen på, men det skaber også et helt unikt fællesskab, som ofte mangler i byerne” – Signe Voltelen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Praktisk Økologi
Opslagstavlen
På opslagstavlen er der mulighed for at søge eller tilbyde jord til dyrkning, kolonihaver, afgrøder, havehjælp og ting til haven. Herudover kan man finde arrangementer, finde økologiske gårdbutikker, finde sankesteder og finde lokale have netværk.
I alt er der ni forskellige kategorier som man kan finde opslag omkring folk der søger eller vil tilbyde haverelateret emner.
For at gøre det nemmere for brugerne er det gjort muligt at indtaste et søgeord, så hvis du søger noget bestemt, er det muligt at lave en søgning efter dette.
Hvis du er interesseret i at finde ud af hvilke ting som er i dit område kan du på et kort se hvilke ting der er slået op i nærheden af dig.
For et eksempel hvis vi på kortet zoomer ind på Aarhus, kan vi se at bruger Anne H tilbyder gratis hestemøg fra sine shetlandsponyer, vedhæftet er et telefonnummer så man kan kontakte hende.
Peter søger stauder til hans store have efter en havetrampolin er fjernet. Her har både Rikke og Helle tilbudt flere stauder og buske til formålet.
Forum
Forummet er en mere kommunikativ sektion hvor brugerne kan udveksle ideer og erfaringer med hinanden. Her debatteres og diskuteres alt inden for haven og naturen.
Eksempelvis søger bruger Anna Davidsen hjælp til hvor man kan købe specielle staudesorter. Flere brugere henvender sig med steder hvor de mener de kan købes. Det var helt sikkert en stor hjælp til Anne Davidsen som fik svar på sit spørgsmål.
Inspiration og viden
Den sidste kategori på Deljorden.dk er en side hvor man kan finde inspiration og viden om alt lige fra hvordan man kommer i gang med at dele jorden med andre, til at finde viden om allerede etableret foreninger.
Et indlæg fra Thomas Mølgaard Andersen som er med i redaktionsgruppen på Deljorden.dk og desuden står bag Facebooksiden ?havedyrkerne?, skal gøre opmærksom på de faldgrupper der er hvis man står foran et projekt hvor man skal dyrke jorden med andre i fællesskab.
Indlægget hedder ?Har vi nu tænkt på det hele?? og kommer ind på hvilke forhold man skal overveje før man påbegynder et sådant projekt. Emner som: Hvad skal dyrkes?, Må vi bruge hinandens redskaber?, Hvordan deler vi udbyttet? Og om det skal overvejes at være med i en forening.
Del jorden giver et rigtig godt overblik til haveejere som gerne vil dele sine afgrøder med andre eller søger noget bestemt. Envidere findes der brugbare og opdateret information om alt herom.
Andre i samme kategori